psykologtennaudesen.dk

logo psykolog Tenna Udesen

Gruppeterapi

I gruppeterapi bliver det muligt at arbejde meget aktivt med det, der kan være svært uden for terapirummet.

Jeg oplever i gruppeterapi, at det kan være en stor hjælp at høre fra andre, der har haft lignende eller helt andre oplevelser. Dét, at vi kan spejle os i hinanden og føle, at vi ikke er alene, er et vigtigt redskab på vejen mod at få det bedre. Jeg har grupper, hvor du kan møde andre unge eller unge voksne, der oplever udfordringer med tematikker som svære familierelationer, selvværd, hjertesorg og ensomhed. (Bemærk: Grupper med løbende optag)

Eksempler i temaer til gruppeterapi

Hvorfor gruppeterapi?

I gruppeterapi bliver det muligt at arbejde meget aktivt med det, der  kan være svært uden for terapirummet.
Jeg oplever i gruppeterapi, at det kan være en stor hjælp at høre fra andre, der har haft lignende eller helt andre oplevelser. Det at vi kan spejle os i hinanden og føle at vi ikke er alene er et vigtigt redskab på vejen mod at få det bedre.

Jeg har grupper, hvor du kan møde andre unge eller unge voksne der oplever udfordringer med tematikker som svære familierelationer, selvværd, hjertesorg og ensomhed.

Se de aktuelle hold på de ovenstående links.

Men får jeg lige så meget ud af gruppeterapi som hvis jeg går i individuel terapi?

“Jeg er jo ikke lige så meget “på” og kommer ikke til at have lige så meget taletid.”

Den bekymring hører jeg af og til hos mine deltagere.  Men faktisk sker der også meget i vores udvikling, når vi lytter og oplever at vi er forbundet til andre. Her kan vi føle at vi er på en fælles rejse til at få det bedre. Og det at vi hjælper hinanden og kan finde trøst hos hinanden støtter også op om vores trivsel.  I gruppeterapi vil du opleve et åbent rum af erfaringer, tanker og følelser vi deler, som vi ikke længere vil være alene om at bære.

Gruppeterapiens rammer

Du vil inden første gruppegang have mødt mig til en individuel samtale af 30 minutters varighed.
Her fortæller jeg lidt om det praktiske, og så vil jeg også meget gerne høre lidt om dig.

Til selve gruppeterapien vil du møde fire til fem andre unge. Grupperne vil være dannet med blik for jeres alder og tematikker.  Vi mødes 10 uger i træk af 90 minutters varighed. Her sidder vi i rundkreds og ordet er frit. Dvs. at der ikke er en dagsorden, men at jeg undervejs i terapien vil have blik for, at hjælpe dig godt ind i gruppen. 

Det er en forudsætning for trygheden i gruppen, at tavshedspligten respekteres. Det der tales om i rummet bliver i rummet. Du må selvfølgelig gerne tale om dine egne oplevelser i gruppen med dine pårørende, men undlad at dele de andres navne og historier.  De skal forblive fortroligt i rummet.

Tenna Udesen

Sådan kan jeg hjælpe dig

Gruppeterapi er for alle. Det at være i gruppeterapi giver dig mulighed for at spejle dig i andre, og få sat ord på noget, du ikke selv havde set før. Her skaber vi rammerne for at kunne føle os mindre alene med det vi går med. 

Helheden er mere end summen af delene. 

I gruppeterapi er vores mål at opnå en større tillid til den omverden vi har omkring os. Idet at vi sidder overfor hinanden og taler om det, der er svært, arbejdes der aktivt i fællesskabet på en bedre fornemmelse for os selv og vores omgivelser.