psykologtennaudesen.dk

logo psykolog Tenna Udesen

Eksamensangst

“Eksamen er den flittige elevs fest”, hører man indimellem opmuntrende undervisere sige. Nervøsitet er en naturlig del af at gå til eksamen, men for nogle kan nervøsiteten dog tage overhånd og blive til reel angst for at gå til eksamen. Og så kan underviserens forsøg på opmuntrende ord få den modsatte virkning.

Hjælp til eksamensangst

Hvis du har eksamensangst kan du opleve at du vil forberede dig til eksamen i en så overdreven grad, at du bliver helt overvældet og udmattet, og angsten for den forestående eksamen kan holde dig vågen om natten.

Eksamensangst føles voldsomt ubehageligt og kan komme til udtryk som hjertebanken, kvalme/opkast og en række psykiske reaktioner som vrede, frustration, at føle sig bange eller skamfuld. Hvis angsten fylder for meget, kan det være svært at fokusere på præstationen, og det bliver en ond spiral, hvor angsten for eksamen vokser sig større og større.

I et forløb kigger vi på dine tanker og følelser i forhold til at præstere, så du selv i eksamensperioder kan sove godt om natten og komme igennem eksamen med en god følelse.

Tenna Udesen

Sådan kan jeg hjælpe dig

Hvis du kender følelsen af altid at skulle præstere dit ypperste, men du samtidigt kæmper med indre tanker om ikke at være god nok, så kan jeg hjælpe dig med at komme ind til kernen af problemet og komme din eksamensangst til livs.

Gennem vores samtaler arbejder vi med at finde ind til følelsen af, at du er god nok, lige præcis som du er. Så du kan stå sikkert og i balance ved eksamensbordet.

Send mig en besked eller book en tid, så finder vi ud af hvad du har brug for lige nu og her, og hvordan vi kan skabe det bedste forløb, som hjælper dig godt videre.