5 myter om at gå til psykolog

1. Jeg skal have en diagnose, før jeg kan starte til psykolog

Det er en misforståelse, at du skal have en diagnose for at starte i terapi. Faktisk behøver du ikke engang at have nogen “objektivt gyldig grund” såsom mobning gennem skoletiden, incest eller selvmordstanker, før du kan starte i terapi. Mange af dem, der starter til psykolog har aldrig været i kontakt med psykiatrien, men starter pga. en lyst til at arbejde i dybden med en følelse eller problemstilling, der fylder meget i hverdagen. Måske kan du nikke genkendende til at være meget pligtopfyldende og velfungerende udadtil, men indeni er der noget, der gør ondt, føles tungt eller svært. Måske kan du også nikke genkendende til, at det kan være svært helt at sætte en finger på præcis, hvad det er, eller hvorfor det føles sådan. Så er du ligesom mange af de klienter, som en psykolog typisk møder i sin praksis. Når du starter i terapi, er psykologens opgave at hjælpe dig med at skabe klarhed over det, der føles forvirrende og uoverskueligt. Derfor skal du ikke på forhånd selv kende alle svarene eller komme med en “særlig grund” til at kontakte psykologen, såsom en diagnose. Hvis du kæmper med noget indeni, er det gyldig grund nok til at starte i terapi, så du kan få det bedre.

2. Man graver sig selv ned i et dybere hul af at gå til psykolog

Nogle mennesker har fejlagtigt fået at vide, at et problem vokser sig større, når man taler om det, og derfor bør man undgå at beskæftige sig med det. Vi ved dog nu fra forskning, at det i virkeligheden forholder sig helt omvendt. Den schweiziske psykiater, Carl Jung, sagde engang: “Whatever you resist, persists” – oversat til dansk: “det, du gør modstand mod, vedbliver”. Hvis du ønsker at blive fri for et problem, er det derfor en skidt strategi at ignorere det.

En psykolog er uddannet til at stille de spørgsmål, der åbner op for nye perspektiver, skaber klarhed over forvirrende følelser og giver plads til mulige løsninger, og det kan derfor være en stor hjælp at tale med en psykolog om dine følelser og problemstillinger. Derudover oplever mange klienter en stor lettelse ved at få mulighed for at se sig selv med mere blide øjne.

Hvis du har været vant til at gå alene med dine følelser, kan der have opbygget sig en masse skam inden i dig, og den bedste måde at slippe af med skam på, er ved at dele den med en andre. Det kan i nogle tilfælde være med en nær ven, et familiemedlem, som du har et tæt forhold til, en god kollega eller klassekammerat, mens det i andre tilfælde kan være en stor fordel at dele det med en psykolog, der med sin høje faglighed, omsorg og indsigt i psykisk lidelse kan hjælpe dig med at se problemstillingen fra nye vinkler.

3. Psykologen dømmer mig

Frygten for, at psykologen dømmer én, kan virke meget intimiderende og er indimellem årsag til, at nogle mennesker afholder sig fra at starte i terapi eller fortsætte i et nyligt opstartet forløb. Derfor er det vigtigt at vide, at en psykolog ikke dømmer en klient. En psykolog er meget interesseret i at forstå sine klienter, og som klient vil man derfor opleve, at psykologen lytter aktivt og stiller spørgsmål til det, man fortæller. En psykolog har stor indsigt i psykisk lidelse og møder hver dag klienter med en lang række udfordringer af forskellig karakter.

Hvis du kæmper med noget, der føles svært, kan du derfor føle dig helt sikker på, at psykologen vil finde dig, din problemstilling og dine følelser helt normale. En psykolog går ikke ud fra, at du har en bestemt type personlighed, eller at du har det på en bestemt måde, og du vil som klient ikke blive analyseret eller (be-)dømt af psykologen. Derimod vil psykologen være interesseret i at lytte til dig for at få en dybdegående forståelse for dine udfordringer og mønstre. Og i stedet for at gå ud fra noget bestemt om dig, vil psykologen spørge ind til dine oplevelser, tanker og følelser og forholde sig nysgerrigt og nuanceret til dig.

4. Psykologen kan udskrive medicin til mig

En psykolog må og kan ikke udskrive medicin. Hvis du henvender dig til en psykolog med en problemstilling, vil du derfor ikke opleve, at psykologen vil give dig medicin som behandling. Behandling hos en psykolog indebærer terapi, der kommer i mange forskellige former, f.eks. metakognitiv terapi, kognitiv adfærdsterapi, intensiv dynamisk korttidsterapi, emotionsfokuseret terapi eller andre retninger, alt efter hvad den enkelte psykolog har valgt som sin terapeutiske retning, og hvilken udfordring du kommer med. Behandlingen hos en psykolog kan foregå individuelt eller i grupper. Hvis man ønsker medicin som en del af sin behandling, udskrives den af ens praktiserende læge, en privatpraktiserende psykiater, eller en læge på en offentlig psykiatrisk afdeling.

5. Jeg kan undgå at gå til psykolog, hvis bare jeg tager mig sammen

I vores samfund er det desværre en meget udbredt myte, at man “bare skal tage sig sammen” eller “tænke på noget andet”, hvis man kæmper med noget psykisk. Mange har nemmere ved at forholde sig til et brækket ben og forstår godt, at det ikke bare handler om, at man skal tage sig sammen, for at benet kan hele. Derimod kræver et brækket ben et professionelt blik, så man kan få den rette behandling. Og så kræver det tid og ro for benet at komme sig, samt genoptræning. Sværere er det dog for mange at erkende, at det samme gælder for en knækket psyke.

Hvis ens psyke har lidt et knæk, er det vigtigt, at man tager det alvorligt og får professionel hjælp til, hvordan man kommer igennem det, der er svært. Som pårørende til en, der har det svært psykisk, kan det være vanskeligt at forstå, hvad personen går igennem, og det kan derfor være fristende direkte eller indirekte at give udtryk for, at personen “bare skal tage sig sammen”, at personen “bare skal tænke positivt” eller “bare sørge for at få noget dagslys”. For den ramte er der dog ikke noget “bare”, og det kan være meget skadeligt at få at vide, fordi det kan blive til udsagn, som man vender indad og bruger til at skælde sig selv ud med. Det er hårdt for selvværdet og det modsatte af, hvad man har brug for, når man i forvejen kæmper. Desværre undertrykker mange hvor slemt de faktisk har det, og det kan i sig selv være med til at gøre ens mentale mistrivsel større.

Hvis du oplever, at din psykes advarselslamper blinker, er det derfor vigtigt, at du stopper op og tager dem alvorligt. Det er ikke meningen, at livet skal føles så svært, og din psyke har brug for tid og ro til at komme sig over sit knæk. En god psykolog kan hjælpe dig med at få det bedre.