7 måder du kan være en støtte på

1. Spørg ind til dit barn, ikke til terapien

Som forælder kan man gøre sig mange tanker om, hvad ens barn mon fortæller psykologen i terapien. Når den unge kommer hjem efter at have været til psykolog, kan du derfor have følelser af både nysgerrighed og usikkerhed i kroppen. Det er dog ikke en god idé at spørge dit barn, hvad det snakkede med psykologen om. Det er vigtigt, at den unge ved, at terapien er et safe space, som andre ikke blander sig i. Det kan være en god idé at sige direkte, at du ikke kommer til at spørge ind til, hvad terapiens omdrejningspunkter var, men at du gerne vil høre om, hvordan den unge har det, hvis vedkommende har lyst til at dele lidt om det. Giv derefter dit barn plads til at fortælle, hvis det ønsker det, eller til at trække sig, hvis det mest ønsker det.

2. Dit nærvær er vigtigere end dine ord

Dit barn har brug for dit nærvær, ikke en masse ord. Som forælder til et ungt menneske, der er langt nede psykisk, er det helt normalt, at du får lyst til at komme med en lang række velmenende råd til, hvad dit barn kan gøre for at få det bedre. Det kan også være, at du prøver at opmuntre dit barn ved at fortælle en masse positive historier. Desværre har det ofte ikke den ønskede effekt, men kan tværtimod virke overvældende for dit barn og skabe distance mellem jer, fordi det ikke er at møde den unge, hvor vedkommende er. I stedet kan du prøve at fokusere på dit nærvær med dit barn. Det kan være rart at gøre gode ting sammen, som f.eks. at gå en tur med hunden, bage en kage sammen, lytte til lydbog eller podcast sammen eller bare sidde i stilhed sammen og drikke en kop te.

3. Giv dit barn håb

Hvis dit barn giver udtryk for manglende håb for fremtiden og tanker præget af bekymringer, selvbebrejdelser og dårlig samvittighed, er det vigtigt, at du er en realistisk og positiv modvægt til barnets negative opfattelser. Undgå at bruge udtryk som “det passer ikke” eller “der tager du fejl”, når den unge giver udtryk for en negativ selvopfattelse, men mind i stedet dit barn om, hvor elsket og værdsat det er, fremhæv den unges personlige styrker, og fortæl dit barn hvor meget glæde og mening det giver dig, resten af familien, venner og klassekammerater. Mind dit barn om, at der også er gode dage eller øjeblikke, selvom alt måske lige nu føles meget smertefuldt og tungt. Det støtter dit barn og hjælper det med at se lyst på fremtiden, når du vedholdende bakker op om gode aktiviteter, der hjælper dit barn i den rigtige retning.

4. Lyt åbent og nysgerrigt til dit barn

En måde du kan støtte dit barn på, er ved at være tilgængelig og åben for at lytte. Når barnet ved, at det kan komme til dig, “læsse af” og blive rummet uden at blive mødt af en stribe kritiske spørgsmål, så bliver det nemmere for jer at være sammen om det, der føles svært. Du må gerne spørge nysgerrigt ind, hvis der er noget, du undrer dig over eller gerne vil høre mere om. I disse tilfælde kan det være en god idé at stille spørgsmål som “vil du uddybe hvad du mener med …?” og “på hvilken måde …?”

5. Sænk forventningerne og vær tålmodig

Når dit barn har det svært psykisk, kan det være svært for det at præstere de samme ting som normalt. Det er derfor vigtigt, at du tilpasser dine krav til dit barn efter, hvor det er i dag. Selv små ting som at tømme opvaskemaskinen eller rydde op på sit værelse kan virke ganske uoverskuelige, når man er på overarbejde psykisk. Hav tillid til at dit barn gør sit bedste og tilbyd at hjælpe, så den unge ikke står alene med noget, det ikke magter. At arbejde med sig selv i terapi er hårdt arbejde, og derfor er det vigtigt, at du som forælder er tålmodig med den unge.

6. Bevar fortroligheden med dit barn

Hvis dit barn fortæller dig noget i al fortrolighed, er det vigtigt, at du bevarer den fortrolighed mellem jer. Hvis du ønsker at dele noget af det, som den unge har fortalt dig, med andre, så er det respektfuldt først at spørge dit barn om lov, om du må fortælle det til X. Giver dit barn dig tilladelse til at dele med X, så sørg for kun at dele med X og ikke også 10 andre. Hvis den unge ikke giver dig lov til at fortælle om det, som vedkommende har fortalt, så skal du respektere det.

7. Pas på dit eget mentale helbred

Det er hårdt at være forælder til et barn med psykisk lidelse. Man kan være præget af skyldfølelse og dårlig samvittighed over, om man som forælder ikke har gjort nok, ikke har gjort det godt nok, og hvordan man kan hjælpe ens barn. Barnets og forælderens nervesystemer hænger sammen, og hvis du eller dit barn lider af psykisk mistrivsel, så påvirker det den anden. Samtidigt kan et roligt nervesystem og ro i det hele taget også “smitte”, og derfor er det vigtigt, at du som forælder aktivt forsøger at passe på dit eget mentale helbred. Det betyder ikke, at dit barns mistrivsel skyldes uro i dit nervesystem, men hvis dit nervesystem er i ro, bliver det nemmere for dig at være bevare overblikket og være en solid støtte for dit barn. Du kan passe på dig selv ved at give dig selv små pauser i løbet af dagen, hvor du kan fokusere på dit åndedræt og forbinde dig med nuet og dine omgivelser. Når dit barn starter i terapi, er det også en god mulighed for dig for at mærke efter, om det også kunne give mening for dig selv at starte i terapi, så du på den måde får kompetent støtte til at være en god støtte for dit barn.